HU-familier
I foreningen har vi også børn der hjemmeundervises, og kan tilbyde et fællesskab for hjemmeundervisere, hvor familierne kan mødes om fælles aktiviteter og arrangementer, samt dele inspiration.
For at nysgerrige sjæle kan blive lidt klogere på det her med HU-familier i foreningen, så har vi lavet en Q & A (spørgsmål og svar).
💡Hvor mange HU-familier er der i foreningen?
- Vi er 15 HU-familier i foreningen (januar 2024)
- Vi bliver flere og flere HU-familier i foreningen og det giver et godt grundlag for at kunne danne netværk, familierne imellem.
💡Hvornår betragtes man som HU-familie?
- Vi definerer en HU-familie ved at der indmeldes mindst 1 barn der er registreret til hjemmeskole. Man er velkommen til at deltage i HU-aktiviteter fra januar det år hjemmeundervisningen officielt begynder. Er dit barn registreret til at starte hjemmeskole i august 2024, så er man velkommen fra januar 24. Før det er man altid velkommen i foreningens almene aktiviteter.
💡Hvor tit mødes HU-familierne?
- Familierne mødes til forskellige faste aktiviteter i foreningen, men også på kryds og tværs internt og i fællesskab i og udenfor lokalområdet.
- Nogen familier mødes flere gange om ugen, andre færre. Det er op til den enkelte familie at finde ud af hvordan de ønsker at deltage i foreningens aktiviteter.
- Enkelte aktiviteter i foreningen er udelukkende for HU-familier, men de fleste er for alle.
💡 Må vi komme på besøg?
- Vi tilbyder desværre ikke besøg, da det forstyrrer børnenes hverdag. Vi er en stor forening og der er mange interesserede. Indimellem vil der være mulighed for at møde HU-familierne til åbne arrangementer, som vil annonceres i foreningens interessegruppe.
💡Hvad får jeg ud af et medlemskab?
- Hvis du melder dig ind i foreningen med et HU-barn, så har du mulighed for at skabe et større netværk og mødes om aktiviteter der henvender sig til HU-medlemsbørn.
- Et medlemsskab giver mulighed for at booke lokaler, undervisningsforløb på kulturinstitutioner osv. med foreningen i ryggen.
- Som medlem har du mulighed for at præge det i høj grad og byde ind med det du har interesse i.
💡Hvordan kommer jeg i kontakt med de andre HU-familier i foreningen?
- Som HU-medlemsfamilie i vores forening, herunder mindst 1 registreret hjemmeskolet barn, har du adgang til vores interne lukkede HU-FB-gruppe.
- FB-Gruppen er til koordinering af aktiviteter og datoer, samt deling af inspiration og begivenheder, der er relevante for HU-familie